Sunday, February 9, 2014

Analyse af Ole Bornedals 'Charlot & Charlotte', 1. afsnit

Ole Bornedals ?Charlot og Charlotte?Ole Bornedals ?Charlot og Charlotte? blev vist førstegang pÃ¥ dansk tv i 1996, og var en skelsættende fiktions gatherælling om de to kvinder Charlot og Charlottes rejse gennem et postkortagtigt Danmark. custody selvom homoge fulgte med i dereticuloendothelial system rejse, sÃ¥ er tv-serien et værk, som fortjener en dybere analyse, end man umiddelbart skulle tro. Det er en serie hvor samtidssatire og ironisk medierefleksivitet mødes, en serie der har et førstehÃ¥nd sinningdtryk af blot at være en dansk folkekomedie, manpower dykker man dybere ned i kaninhullet vil man finde interessante samplede fractioner og iøjefal retreatde musical genrebrud. Og det er netop try outen og genrebru retreate, der er hele essensen ved tv-serien. Serien Ã¥bner med en opmærksomhedsskabende introsekvens, som bestÃ¥r af pludselig og usam manpowerhængende montageklip, bÃ¥de i musik og billede. Herefter mødes de to protagonister, Charlot og Charlotte, i en lufthavn. De kender ikke hinan lair, men deres skæbner bliver ironisk flettet sammen, da de petitionge pÃ¥ bidtisk vis har fÃ¥et knust deres drømme, og de nu deler samme ?interesse?, nemlig: ?Mænd er nogle svin? - som Charlot sÃ¥ poetisk konstaterer. Gennem resten af afsnittet fÃ¥r vi en uddybning af deres forskellige personligheder, men allerede i første ikon ser vi, hvordan de to stÃ¥r i kontrast til hinan hideaway. PÃ¥ den ene side har vi Charlot, som er den mørke (mørkhÃ¥ret), Ã¥bne, initiativtagende, dominerende, ikke-følsomme ? ja, næsten maskuline figur (hun siger endda i en scene til Weido Kaj, at hun har ?et lille vedhæng dernede sydpÃ¥?). Og stylishsat har vi Charlotte, som har de lyse (lyshÃ¥ret), passive, tilbageholdende, følsomme og feminine egenskaber. men selvom de er diametrale modsætninger kan der stadig trækkes paralleller mellem dem: ?Charlot? er ?Charlotte? bare udtalt pÃ¥ engelsk, og deres problemstilling og skæbne er ens. De to protagoni ster pÃ¥virker hinanden gennem en slags pass! iv diffusion, og pÃ¥ den mÃ¥de hver især opnÃ¥r de en repose. At ?mænd er nogle svin? pallbearer dem sammen, og fÃ¥r dem ud pÃ¥ en rejse, hvor møderne med tilfældige mænd er med til at understrege deres holdning. Weido Kaj, tv-værten Hans Jørgen Wilder, Charlots ekskæreste og pastor Zeem er alle mænd der kan placeres i den negative ende af skalaen. Mødet med disse forskellige mænd er alle tilrettelagt, sÃ¥ inten lineetskurven følger berettermodellen meget nøjagtig. Vi har anslaget i starten, som er mødet mellem Charlot og Charlotte, derefter møder de to kvinder Weido Kaj som splitter dem ad. hands de view lookout sammen igen, hvor Charlotte prøver at begÃ¥ selvmord. De tager sÃ¥ videre til Charlottes idol, H. J. Wilder. Han er endnu mærkeligere end Weido Kaj, og derfor en øget spænding. Charlot finder sÃ¥ ud af, at hendes ekskæreste skal til at gifte sig med en anden kvinde, og af vrede tager hun/de ud for at spolere brylluppet. Til sidst har vi pastor Zee m, som ikke alene er formanden for den okkulte sekt Jobs Børn, han har ogsÃ¥ lige slÃ¥et en mand ihjel. Pastor Zeems mænd bortfører Charlot og Charlotte til deres opholdssted. Og det bliver netop de to sidst nævnte situationer som skaber point of no return; hvor kvinderne gør op med deres fortid ved at ødelægge ekskærestens bryllup, og ved at de flygter fra sekten Jobs Børn. Nu har Charlot med sikkerhed ikke noget sted at være, og Charlotte har sagt nej til den sekt, hun havde viet sit liv til. SÃ¥ de mÃ¥ flygte og deres rejse mod Skagen begynder. Selve rejsen og fortællingens overfladestruktur er tydeligvis en sampling og graphic type til Ridley Scotts Thelma & Louise (1992), som ligeledes handler om to undertrykte kvinder, som gør op med deres fortid og sammen rejser af sted i bil. Genremæssig ligger den altsÃ¥ meget op af de typisk amerikanske roadmovies, hvor der typisk er tale om et utilpasset individ, som har en konflikt med (samfundets) normer, etik, moral og v ærdier. Vi har set det i Arthur Penns comme il faut! & Clyde (1967), David Lynchs Wild at Heart (1990) og Terry Gilliams Fear and abhor in LA. (1998), og vi ser det her, hvor Charlotte er kommet i konflikt med den religiøse sekt ? hun har mistet troen. Og Charlot er i konflikt med den celebre verden, hun kom fra. SÃ¥ rejsen gÃ¥r gennem et postkortagtigt Danmark, mod Skagen. men som i en hvilken som helst anden traditionel roadmovie er det ikke rejsens mÃ¥l, der er det væsentlige, men det er selve rejsen som har betydning. Det er rejsen som symbolizer den forandring og personudvikling, der finder sted i individet, nÃ¥r det bryder ud af samfundet for at finde sine egne normer og værdier. Individet er altsÃ¥ en uharmonisk person, som bryder ud af det samfund, der prøver at tilpasse det, for at finde sig selv og pÃ¥ den mÃ¥de komme i harmoni og balance med sig selv. Ligeledes ser vi Charlot og Charlotte bryde fri fra deres rammer og rejse ud sammen. Rejsen er altsÃ¥ mere en frigørelse og et dannelsesprojekt end et egentlig fysisk mÃ¥l. Hele frigørelsen fra samfundet understreges i Charlot og Charlotte af, at Bornedal har valgt 90?ernes shop punkrock navne til sit asynkrone lydbillede. Seriens titel sang, som Ã¥bner det hele, er sÃ¥ledes R.E.M med irruption and Blame. Og senere, da kvinderne kører væk i bilen, bliver der spillet Nirvana. Fælles for de to punk/grunge-bands er, at de begge fik deres store gennembrud i 1991 ? R.E.M med Out of clock time og Nirvana med Nevermind. At Bornedal har valgt lige netop punkrock-bands skyldes selvfølgelig at punkgenerationen især var unge mennesker, som kunne trækkes parallelt til beatgeneration. Beatgeneration var udsprunget af 2. verdenskrig, og de dyrkede stoffer, alkohol, kunst og ikke mindst en frigørelse fra samfundet. Punkmusikken er fyldt med energi, og teksterne er ofte enkle med provokerende ? altsÃ¥ gode til at understrege en frigørelse. Intertekstualiteten i serien er som sagt en vigtig kerne, da den pÃ¥ bedste postmodernismemanér kommunikerer me d andre fiktioner. Vi ser hvordan der bliver taget fr! a de typiske agent get, hvor Charlot og Charlotte skal ?bryde ind? til tv-værten Hans Jørgen Wilder; musikken ændres, og locationen med det store hus, jerngitteret de skal forbi, og ikke mindst deres ?mission?, er alle sædvanlige træk. Det samme gælder, hver gang Jobs Børns sorte bil, som mest ligner én stor kliche, træder frem i billedet, sÃ¥ ændres musik meget pludseligt, og en mystisk stemning skabes. Senere bliver de to protagonister forfulgt af den samme sorte bil, og en mindre biljagt begynder. Det lykkes sekten at fange kvinderne, da Charlottes bil pludselig løber tør for benzin (ogsÃ¥ typisk i film), og de bliver bragt med til sektens opholdssted, hvorefter genreformlen gør brug af det uhyggelige, okkulte gys. Et uvirkeligt, skummelt drømmebillede bliver opnÃ¥et ved malende low-key belysning. Denne scene viser ogsÃ¥ at rejsen ikke kun er en dannelsesrejse, men ligeledes en rejse gennem tiden. Charlotte kommer dog til sig selv, og indser de mÃ¥ stikker af. Her à ¦ndrer formlen sig til en klassisk actionfilm, hvor Charlot ved hvordan man kortslutter en bil, sÃ¥ bilen eksplodere, og protagonisterne kan stikke af til lyden af bragende rockmusik (og hvis jeg ikke husker forkert, boundser protagonisterne i Thelma & Louise ogsÃ¥ en lastbil i luften). Det mærkværdige ved rockmusikken i den scene er, at den nut som asynkron, men konverteres til at være on screen, incidentalmusik. Flere steder tangerer genreformlen endda ogsÃ¥ mod det melodramatiske. Det ser vi, da Charlotte i fortvivlelse over sit liv, prøver at begÃ¥ selvmord ved at stille sig pÃ¥ trimskinnerne. Tid og treatment gÃ¥r i stÃ¥, og følelserne fÃ¥r frit løb. Men lige meget hvor sørgeligt, spændende eller hektisk det bliver, sÃ¥ har vi hele tiden et kontrapunktisk element: Humoren. Humoren ligger som en konstant pinch gennem hele afsnittet, og bliver derfor nok den mest dominerende genreformel. Vi ser det i den førnævnte scene, hvo r Charlotte venter pÃ¥ at et tog skal tage hendes liv! , men vi finder straks ud af, at togførerne strejker, ?Jeg kan ikke engang tage mit eget liv.? erfarer Charlotte. For selvom selvmord er et alvorligt emne, lykkes det Charlotte at fÃ¥ et smil frem hos seerne, og det da ogsÃ¥ hende, der er den klassiske fald-pÃ¥-halen figur. Hun er den jyske, ubevidste bondepige, som er flyttet til storbyen. Det ufrivillige kommer altid frem i hendes smÃ¥ sætninger, sagt pÃ¥ eksorbitant jysk, og derved bliver hun slapstik figuren, som gør stemningen lettere og sjovere, nÃ¥r alting virker hÃ¥bløst. AltsÃ¥ bliver den danske folkekomedie sammen med den amerikanske roadmovie den fremherskende genre i afsnittet/serien. I det hele taget er der mange referencer til den amerikanske filmindustri, Hollywood. Ikke mindst ser vi det ved, at Charlot kommer fra den amerikanske celebre verden, og Charlotte fra postkort Danmark. Vi ser det ogsÃ¥ i de stilistiske virkemidler: mÃ¥den der skabes gys, melodrama, romantik og spænding er alle skabt som var det fra en klassisk Hollywoodfilm. Der er blandingslys. Der er vægt pÃ¥ stemnings skabende musik. Berettermodellen følges til punkt og prikke, og gennem næsten hele afsnittet gøres der brug af kontinuitetsklipning ? alle klassiske virkemidler hentet fra Hollywoodfilm. Disse klassiske Hollywoodelementer bliver sÃ¥ blandet sammen med den danske folkekomedie i en god cocktail, hvor Bornedal forstÃ¥r at øse lige den rette mængde af hvert element, sÃ¥ vi aldrig fÃ¥r et tydelig dominerende virkemiddel. Denne mÃ¥de at lave tv-serier pÃ¥ kunne minde om Lars von attempters Riget (1994), som ligeledes var én af 90?ernes banebrydende tv-fiktioner. I Riget sampler Trier bland andet fra komedie, drama og horror og blander det sammen i en mystisk mixtum compositum. Men det er ikke kun film og filmgenre Bornedal sampler fra, vi ser ligeledes at virkeligheden bliver blandet ind i historien. Der er f.eks. referencer til kendte locations og ikke mindst personer. Vi har Jarl Frii-Mikkelsen i rollen som tv-værten Hans Jørgen Wilder. Det sjove er at han s! elv havde sit eget computer program pÃ¥ DR ? Talkshowet (1991-1993). Og derved bliver Charlot og Charlotte ikke kun en blanding af genre, men ogsÃ¥ en spejling af medieverdenen. Det understødtes bl.a. da Charlot spørger, hvorfor han hele tiden har fjernsyn og kamera kørende, og Hans Jørgen Wilder svarer: ?Jeg optager, hvad jeg oplever? SÃ¥ jeg kan opleve det en gang til.? . Et andet eksempel er, hvor kvinderne har prøvet at begÃ¥ deres første ?selvmord?, ved at spring ud fra stueetagen. Her kommer en mand gÃ¥ende forbi med sin hund. Han har intet med selve historien at gøre, men alligevel stopper han op og ser pÃ¥ Charlot og Charlotte. Manden med sin hund kunne være et symbol pÃ¥ en gennemsnitsdansker, som bruger sin aftner pÃ¥ at sidde foran tv?et, og engang imellem lufter hunden. Men ved at han stopper op, og ser pÃ¥ kvinder fÃ¥r vi igen fornemmelsen af en mediespejling. Manden ser pÃ¥ kvinderne, som vi seere gør det. Bornedal fÃ¥r altsÃ¥ skabt en color af en konstant o vervÃ¥gning. Vi samme scene siger Charlotte: ?Gud ser alt ? osse selvom man ikke tror pÃ¥ ham.?Selve mediespejlingen og den konstante overvÃ¥gning kunne være en del af tematikken, men som afsnittet blander mange genre, blander den ogsÃ¥ mange temaer. Titlen Charlot og Charlot fÃ¥r os til at beskue de to protagonister, og en anden del af tematikken kunne være dem, deres udviklingsprocesser, deres dannelsesrejse. De to kvinder er modsætninger, men tager pÃ¥ en rejse, hvor deres diametrale personligheder pÃ¥virker hinanden, sÃ¥ de hver især kan opnÃ¥ balance. Desuden kunne deres forskelligheder være et tema. Vi har Charlot fra Amerika og Charlotte fra Danmark, og det kunne være en tredje del af temaet - forholdet mellem Danmark og USA, symboliseret af Skagen og Manhattan. AltsÃ¥ kontraster; det idylliske, fredfyldte mod det hektiske storbyliv. Og endvidere kunne det være bailiwick identitet. Men det at de klassiske Hollywoodtræk blandes sammen med de danske filmtraditioner, og vi har den amerikanske roadmovie genre, som en af de! dominerende genre, gør at afsnittet og serien mÃ¥ blive en reference til vores danske samfund. Hvor individet i roadmovies ikke kommer til sin ret, og bliver undertrykt, kunne dette være en kritisk kommentar til det danske samfund og ikke mindst medieverdenen. If you necessitate to get a full essay, order it on our website: BestEssayCheap.com

If you want to get a full essay, visit our page: cheap essay